JORDVARME ER GANSKE ENKELT OPLAGRET SOLVARME
Solvarmen har dog en ulempe. Når behovet er størst, er sol-strålingen mindst. Jordvarme har ikke denne ulempe, da temperaturen i jordens overflade kun ændrer sig langsomt. Den når sit højeste niveau i oktober. Når “opvarmningssæsonen” begynder, er varmen derfor opmagasineret i jorden, så den kan dække vinterens varmebehov.Jordslangesystemet er en 300-500 meter lang plastslange, hvori der cirkulerer en blanding af vand og glykol. Denne blanding ”trækker” varme ud af den omkringliggende jord.l selve varmepumpen findes en fordamper, der står i indirekte forbindelse med væsken i jordslange-systemet. l fordamperen overføres jordvarmen til et lukket kølesystem, som indeholder et kølemiddel, der har den egenskab, at det koger i atmosfærisk luft ved -40° C.Jordvarmen overføres til de kolde kølemiddeldampe, der suges ind i kompressoren, hvor dampen komprimeres kraftigt. Derved stiger temperaturen til ca. 100° C og omdanner den i jorden opmagasinerede lavenergi til såkaldt høj-energi.l varmepumpens kondensator afgives varmen til husets radiatorsystem og forbrugsvand, idet kølemiddeldampene under afgivelsen af den indvundne varme igen overgår fra damp- til væskeform.Den afkølede kølemiddelvæske passerer en ekspansionsventil, hvorefter kølemidlet ledes tilbage til fordamperen, og processen starter forfra igen.Processen har en meget høj virkningsgrad, der gør at man får op til 4 kW ud af systemet, for hver kW man tilfører.